mandag den 3. december 2007

Mogens S. Mogensens blinde øjne?

NB: Bloggen ReligioNyt er blevet flyttet. Tjek, at du er på den rigtige side (klik evt. først på indlæggets titel) og tryk derefter her for at blive sendt videre til den rigtige side.

3 kommentarer:

Mogens S. Mogensen sagde ...

Tak, spids! for din kommentar til min blog. Jeg synes nu nok du kommer lidt let omkring min argumentation for, at det er globaliseringen, som har bragt vore medmennesker på den anden side af kloden så tæt på os som vor næste, at vi - sammen med alle de grunde du i øvrigt opregner og flere til - reagerer så stærkt som vi gør. Men, Georg, det kan vi tale videre om en anden gang.
Venlig hilsen
Mogens

Dr. Spids sagde ...

Tak for din kommentar, Mogens, som jeg har sovet på. Lad mig uddybe det lidt, nu vi åbenbart er enige om de grunde, jeg anfører.

Globaliseringen henviser vel i denne sammenhæng især til det faktum, at radio, tv, internet osv og - lidt langsommere - aviserne kan fortælle os, hvad der sker på den anden side af jorden i næsten samme øjeblik, som det sker, og gøre det ved hjælp af konkrete personers lidelser, som virker stærkt på os. Fair nok. Globaliseringen er i den forstand en forudsætning og - det medgiver jeg - en årsag.

Du har også ret i, at der er flere grunde. For jeg går i dette blogindlæg ikke ind på en side af sagen, som måske i virkeligheden er den vigtigste. Bidragene i Symposiet "Not Child's Play," som jeg henviser til, peger jo med rette på, at de islamiske lande og organisationer i høj grad bruger de globaliserede medier. Der er mange politiske hensigter. Fx at true folk til tavshed ved at vise, hvilke alvorlige konsekvenser det har at spotte Allah og hans såkaldte profet. Der er og har i mange år været store islamiske bestræbelser på at ændre FN's menneskerettigheder, så de bliver i større overensstemmelse med de såkaldt islamiske menneskerettigheder, der i virkeligheden indfører shari'a som politisk ideologi og religion.

Og fx at fjerne fokus på Darfur. Her er det så, at man afhængig af temperament kan sige, at du har ret eller ikke har ret. For nogle taler om folkemord i Darfur. Det hører vi ikke noget til, og det protesteres der ikke imod. Man kan med dig sige, at det støtter din teori om, at vi reagerer på grund af globaliseringen. For når vi ikke reagerer, er det, fordi medierne - totalt uforståeligt - ikke afdækker den side af sagen, ligesom de alt for sjældent fortæller om de mange situationer, hvor ikke-muslimer forfølges og diskrimineres. Globaliseringen er en virkeligheden. Muhammed-bamse-sagen kan bringe alle mulige mennesker - kendte såvel som ukendte - til tavshed over hele verden.

Modsat kan man vel spørge, om globalisering overhovedet findes. Globalisering er for de allerfleste lig med, hvad de læser og hører i nyhedsorganerne. Hvad de hører der, reagerer de - måske - imod, hvis det er noget, de kan forholde sig til. Og ellers reagerer de ikke. Spørgsmålet er derfor, om ikke globalisering bare er et andet ord for mediestyring. Og i øvrigt for erhvervsinteresser. Nå, det kan vi helt sikkert få meget tid til at gå med at diskutere. En anden gang, som du siger.

Muhammed-bamse-sagen er jo på sin vis absurd, for ikke at sige latterlig. Men det ikke spor latterligt eller sjovt, hvad den bruges til. Jeg har stadigvæk et ønske om, at du som ekspert i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål vil forholde dig til det og løfte det frem. Det er der brug for. Og det er meget vigtigere end spørgsmålet om globalisering.

Tak for din kommentar.

Med venlig hilsen

Dr. Spids

Mogens S. Mogensen sagde ...

Kære Georg



Tak for din respons. Det ville være letter at drøfte det ansigt til ansigt – på trods af alle moderne mediers og også dette bloggens og e-mailsens nye muligheder. Det gamle medie – samtale ansigt til ansigt – overgår nu alle andre medier. Måske var det også derfor Gud i inkarnationen valgte at kommunikere med os på denne måde….



Jeg har adskillige gange forholdt mig kritisk til islam – og tager også kraftigt afstand for den adfærd muslimer i Saudi Ariabien og Sudan her udviser, men i bloggen forsøger jeg at gøre opmærksom på, at det her problem ikke bare handler om islam (eller en ekstremistisk udgave af islamisme), men at de meget store forskelle, der er mellem religioner og kulturer og civilisationer, og som der altid har været lige siden Arilds tid og som også har fundet sted i nyere tid (tænk fx på de uhyrligheder som foregik under kulturrevolutionen i Maos Kina, under Pol Pot i Cambodia, under Pinochet i Chile, under Mugabe i Zimbabwe osv osv) trænger sig langt tætter på os pga af de seneste årtiers globalisering. Fordi vi rejser langt mere end før, og fordi mange af vore bekendte arbejder rundt omkring på hele kloden, fordi vi gennem TV får alle overgreb serveret lige i synet fra TV, fordi vi gennem moderne kommunikationsmidler kan kommunikere direkte med mennesker over hele klode (også gennem blogs), så bliver kvinden i Qatif fx ikke bare en fjern sag, men det bliver et menneske vi kommer tæt på og derfor kan identificere os med. I min barndom i 50’erne var der ikke ret mange der bekymrede sig om den undertrykkelse der skete af kvinder og af kristne i Saudi Arabien, men globaliseringen har bragt de mennesker, som udsættes for en umenneskelig behandling tæt på i dag. Det var såmænd blot det jeg forsøgte at sige. Det var ikke et forsøg på at relativere eller retouchere islamistiske regimers umenneskelige overgreb, dem har jeg ved andre lejligheder fokuseret på. Fx har jeg en særlig afdeling af min website, der fokuserer på apostasi i islam og behandlingen af apostater http://www.intercultural.dk/index.php?mainid=5&subid=381



Og så har du i øvrigt ret i, at Muhammed-bamse sagen – lige bortset fra at det var tragisk for kvinden – er dybt latterlig, og jeg er overbevist om, at mange muslimer rundt om i verden er særdeles pinligt berørt af den.



Efter min mening er det sådan, at netop globaliseringen – der bringer klodens mennesker tættere på hinanden og nedbryder alle Tornerose-hække – gør det meget vigtigt at tage fat på også spørgsmålet om, hvordan fx. Muslimer rundt om i verden behandler mennesker, der konverterer til kristendommen, hvordan kvinder i Saudi Arabien behandles osv osv. Her er vi nødt til at forsøge at fremme fælles spilleregler (menneskerettigheder).



Venlig hilsen

Mogens

Mogens S. Mogensen